Cybersikkerhed

Kvinde kigger frustreret på hendes computer

En phishing-mail endte med en faktura på 100.000 euro

Topdanmark-kunden, Scansea, blev for nylig opmærksom på, at de havde været udsat for phishing, da svindlere havde sendt falske fakturaer i virksomhedens navn. Topdanmark har efterfølgende hjulpet med rådgivning og analyser for at sikre Scansea mod tilsvarende cyberkriminalitet igen.

Da Scansea, der er et firma, der køber og sælger frosne fisk, for nylig var på messe, opdagede de en bekymrende mail fra en af deres kunder. Kunden beklagede, at de var forsinket med betalingen af en faktura. Det undrede Scansea, da kunden normalt ikke er forsinket med betalinger, og de kontaktede derfor straks kundens bogholderi for at få opklaret sagen. Til Scanseas forfærdelse viste det sig, at fakturaen på 100.000 euro var blevet betalt for flere uger siden - til Scanseas nye bank i Litauen. En bank som Scansea aldrig havde hørt om.  

Scansea blev brug som phishing domæne

Det gik hurtigt op for Scansea, at de var blevet udsat for phishing, hvor en hacker havde oprettet et maildomæne, der lignede Scanseas, og derfra var der blevet sendt en forfalsket faktura til deres kunde.   


”Efter at have talt med kunden, er det jo tydeligt, at noget er helt galt. Det var en virkelig ubehagelig situation, og jeg var chokeret”, forklarer Pia, der er ejer af Scansea, om øjeblikket, hvor det gik op for hende, at Scansea var blevet ramt af et cyberangreb.   


”Da Scansea har en cyberforsikring hos Topdanmark, ringede jeg straks for at få hjælp og rådgivning. Gennem Topdanmarks samarbejdspartner, Envista, blev sikkerhedsbruddet fundet og det falske domæne blev fjernet. Personligt var jeg glad for, at sikkerhedsbruddet ikke lå hos Scansea, men det allervigtigste var naturligvis at lukke hullet hurtigst muligt, så ingen af vores øvrige kunder fik en falsk faktura fra os.”   


”Det føles helt uvirkeligt at blive offer for cyberkriminalitet, når man ikke selv er skyld i det. Det kan tydeligvis ramme alle, og jeg er virkelig glad for at Scansea har cyberforsikring hos Topdanmark, som jeg helt sikkert vil anbefale til mine venner og samarbejdspartnere.”