Cybersikkerhed

Person man handsker og lommelygte ved at hacke computer

Ransomware – hvordan undgår du at blive ramt?

Ransomware er efterhånden et ord, som mange erhvervsdrivende har stiftet bekendtskab med. Selv om man har været heldig og endnu ikke er blevet ramt, så nævnes begrebet jævnligt i pressen.

Jackie Amelung fra SAC-IT hjælper uheldige virksomheder, som er blevet angrebet

”En kunde fra en større virksomhed blev ramt af ransomware,” fortæller Jackie:

”I 60 timer var systemerne nede, og det endte med samlet at koste virksomheden over 500.000 kr. i tabt indtjening og gendannelse af data”.

Jackie Amelung opfordrer derfor alle virksomheder til at

  • Uddanne medarbejderne og have en klar IT-politik
  • Tage daglig backups og sørge for, at antivirusprogrammerne altid er opdaterede
  • Benytte en IT-partner, som kan hjælpe i ”IT-junglen”
  • Politiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) har også mærket den voldsomme stigning i ransomware-angreb. Allerede i maj i år har der været flere angreb end i hele 2016. NC3 har opdaget flere professionelle netværk, hvor unge mennesker rekrutteres til at distribuere ransomware. Det er blevet meget mere organiseret, og bagmændene tjener mange penge.

Du kan med fordel tilmelde din virksomhed NC3SKYT-netværket. I NC3SKYT-netværket kan små og mellemstore virksomheder i fortrolighed rette henvendelse til politiet om IT-angreb med videre uden en officiel anmeldelse.

I netværket deles der også information. Det kan fx være advarsler om nye metoder, som de IT-kriminelle har taget i brug, farlige e-mails eller links fra specifikke afsendere og gode råd til at håndtere nye trusler.