Dyr

Brun chihuahua hvalp på græsplæne

Et lille brækket ben - og endnu et

For den fire måneder gamle chihuahua Nova endte en løbetur rundt i stuen brat, da hun løb ind i sofabordet.

Et røntgenfoto hos dyrlægen viste en brud på venstre forben. Hun fik sat en lille metalplade ind i benet for at stabilisere det, efter seks uger fik hun fjernet pladen og fik i stedet gips på benet.

”Det er hårdt at se på sådan en lille størrelse, som halter rundt i stuen på et lille gipsben,” husker Novas ejer Thèrese.

Brækket igen

Da benet var næsten helet, gik det galt igen for lille Nova, da hun sad ved Thèreses datter på sofaen.
”Pludselig laver hun et spring ud over sofaen og lander på det ben, som havde været brækket. Og brækker det igen. Det var stadigvæk porøst, så der skulle ikke så meget til,” siger Thèrese.

Endnu en gang måtte Nova derfor til dyrlægen og igennem samme procedure med metalplade i benet og skal efterfølgende have gips på.

”Hendes lille ben buler lidt ud nu, der hvor pladen sidder. Jeg kan få det helt dårligt af at kigge på det. Dyrlægen siger, at hun ikke vil få mén af det, når først det er helet. Det er dejligt, men også en hård omgang for hende. Hun ved jo ikke, hvad der foregår,” siger Thèrese.

35.000 i dyrlægeregninger

For Thèrese har det, at Nova har en sygeforsikring, betydet, at hun og familien er sluppet med selv at skulle betale omkring 15.000 kr. af de omkring 35.000 kr., de to operationer har kostet. Resten er blevet dækket af Topdanmark.

”Jeg havde faktisk købt forsikringen allerede inden, vi fik hende hjem. Det vidste jeg bare, at hun skulle have, så beslutningen om operation var nemmere at tage stilling til, end hvis vi skulle have betalt det hele selv. Og samarbejdet med forsikringsselskabet er gået lige efter bogen,” siger hun.