Samarbejdspartnere

Topdanmark Erhverv direktør og Visma Logbuy direktør står sammen og smiler, efter at have indgået strategisk samarbejde.

Topdanmark opruster på tilbuddet til SMV’er: Indgår nyt strategisk partnerskab med Visma LogBuy

Ny aftale med fordels- og rabatportalen Visma LogBuy betyder, at Topdanmark nu kan tilbyde attraktive og unikke forsikringsløsninger til mere end 50.000 små og mellemstore erhvervsvirksomheder.

Topdanmark har netop underskrevet en ny og spændende aftale, som over de kommende år vil give nye forretningsmuligheder for Topdanmark. Aftalen er indgået med Visma LogBuy, som på sin erhvervsportal, LogBuy Business, har samlet en række fordelsaftaler til små og mellemstore virksomheder. Aftalen betyder, at kunder, der ønsker forsikringer via LogBuy-portalen, vil blive henvist til Topdanmark, hvor vi tilbyder erhvervsforsikringer som det eneste forsikringsselskab.

For Topdanmark er netop denne målgruppe særligt attraktiv, da vi har ambitionen om at vokse inden for segmentet af små og mellemstore virksomheder.

"Partnerskaber er en del af en større indsats for at styrke og sikre vores relation til SMV-segmentet. Topdanmark har et erklæret mål om at vokse i SMV-segmentet, og med dette samarbejde kan vi komme i kontakt med mange af netop de kunder. Med partnerskabet får vi en oplagt mulighed for at etablere og styrke relationen til kunderne gennem Visma LogBuy," fortæller Monica Diaz, koncerndirektør for Landbrug & Erhverv.

Hvordan fungerer samarbejdet for erhvervsdrivende?

For små og mellemstore virksomheder betyder partnerskabet, at de nu får adgang til forsikrings- og indkøbsfordele, der normalt er forbeholdt større virksomheder.

På erhvervsportalen, LogBuy Business, har Visma LogBuy samlet en række rabataftaler til deres kunder og inden for forsikringskategorien er Topdanmark valgt som udbyder. 

"Vi har gerne ville tilbyde brugerne af Visma LogBuy Business et stærkt forsikringsudbud på erhvervssiden, og her har Topdanmark været et naturligt valg. Med Topdanmark-samarbejdet vil de SMB-virksomheder vi betjener, kunne få et forsikringstilbud, der på forhånd er forhandlet til et særdeles attraktivt niveau. Vi ser derfor frem til at søsætte samarbejdet, og tilbyde LogBuy Business brugerne erhvervsforsikringerne fra Topdanmark." fortæller Daniel de Visme, Managing Director Visma LogBuy.

Topdanmark har arbejdet med partnerskaber i over 40 år, og de fleste partnerskaber har vi haft i over 15 år. Selskabet har været dygtige til at vedligeholde og udvikle vores partnerskaber og er glade for at kunne tilføre endnu et stærkt partnerskab til porteføljen.

"Vi ved, at mange af de selvstændige erhvervsdrivende hos Visma LogBuy faktisk ikke er forsikret, så alle vores basisforsikringer er et godt sted at starte, så vi sikrer, at danske virksomheder kan få hjælp, hvis uheldet er ude,” fortæller Monica Diaz, koncerndirektør for Landbrug & Erhverv.

Hvem er Visma LogBuy

Visma LogBuy er markedets førende fordels- og rabatportal som forhandler og formidler rabatter og fordele til medarbejderne i Danmarks største virksomheder, kommuner og organisationer. Visma LogBuy har et mål om at sørge for, at alle brugere, virksomheder og udbydere af rabatter får mest muligt ud af konceptet. Deres størrelse betyder, at de kan forhandle de bedste rabatter og tilbud hos førende forhandlere og brands og formidle dem på en nem og enkel måde til virksomhedernes medarbejdere, så de kan opnå store besparelser på alt.

LogBuy har eksisteret siden 2002 og blev i februar 2017 en del af Visma. Visma er grundlagt i Oslo i 1996 og har her mere end 20 år senere omkring 14.000 medarbejdere på verdensplan, hvor af over 1.200 befinder sig i Danmark. Visma er også Nordens største softwareleverandør og er ledende inden for bl.a. HR-relaterede og finansielle løsninger, som forenkler og digitaliserer virksomhedsprocesser.

Visma LogBuy forhandler og formidler +2.800 forskellige rabat- og fordelsaftaler til både private samt erhvervsdrivende. På nuværende tidspunkt har de 400.000 private brugere og 50.000 små og mellemstore virksomheder på deres platform.