Samarbejdspartnere

Dagrofa og Topdanmark samarbejde, billede af en dagrofa medarbejder

”Det er rart som købmand at gøre en god handel”

Peter Ploug Kierkegaard har en imponerende karriere inden for detailhandel bag sig. Han begyndte som flaskedreng i en ung alder og har sidenhen sat sig i chefstolen. Som købmand skal Peter dagligt træffe mange beslutninger. Hans seneste var et valg om at få gennemgået sine forsikringer for at sikre, at hans MENY-butik i Bogense var ordentlig dækket. 

Nyt Dagrofa-samarbejde skaber muligheder 

Dagrofa, som står bag nogle af Danmarks største dagligvarekæder som MENY, SPAR, Let-Køb og Min Købmand, har indgået et partnerskab med forsikringsselskabet Topdanmark. Partnerskabet giver Dagrofas medlemmer adgang til Topdanmarks attraktive produkter, rådgivning og services, der passer til netop deres behov.

Peter besluttede at udforske mulighederne via det nye samarbejde med Topdanmark. For Peter var det ikke kun vigtigt at have den rette dækning, men også at sikre, at prisen og kvaliteten var konkurrencedygtig.

"Da jeg modtog tilbuddet, opdagede jeg, at jeg kunne få en forbedret dækning til samme pris. Det er rart som købmand at gøre en god handel," fortæller Peter Ploug Kierkegaard.

Partnerskaber skaber tryghed og gode fordele

Peter endte med at takke ja til tilbuddet fra Topdanmark. Hans valg om at købe forsikringer gennem Dagrofas samarbejde med Topdanmark er et eksempel på, at beslutninger, selv inden for forsikring, kan medvirke til en sundere økonomi for virksomheden – og ovenikøbet med en forbedret forsikringsdækning.