Tech & tendens
Forsøg med temperaturovervågning i hø går godt
Nu kan Laurens og Esther Hoftijzer tage temperaturen på høet fra mobiltelefonen, mens de får kaffe.
Familien Hoftijzer stakker hvert år masser af hø i laden. De har altid vidst, at de skal holde godt øje med høets temperatur for at undgå selvantændelse, for næsten hvert år er der lader og hele ejendomme, der af den grund brænder ned. De brande koster selvfølgelig penge, men det er jo bare en sag for forsikringen – det værste er de ødelagte hjem og den smadrede hverdag for familier og dyr.
Derfor har Laurens med jævne mellemrum været i laden og stikke en arm godt ned i høet og mærke efter – og hvis der var varmt, måtte de sprede og lufte høet. Stort besvær.
I øjeblikket har Topdanmark og Webstech sammen fået dem til at teste udstyr til automatisk temperaturovervågning i hø på deres bedrift. Det er fugten i det friske hø, der skaber problemet. Det har været en tør sommer, så problemet er ikke så stort, men i år behøver familien Hoftijzer faktisk ikke bekymre sig om det – når bare de har strøm på telefonen …
Esther får en SMS, hvis høet kommer over 50 grader
En uge efter at høet kom ind, installerede Webstech nogle spyd med temperatursensorer i enden og en sender. Systemet er egentlig udviklet til overvågning af korn og rodfrugter, men bruges også til vejtemperaturer, bistader, golfbaner og kompost. Hver gang der sker en nævneværdig ændring i enten temperatur eller fugtighed, SMS’er systemet til ejerens telefonnumre.
– Men det nytter jo ikke, at systemet råber ”Ulven kommer” hele tiden, så vi har ændret det til kun at SMS’e, hvis temperaturen kommer over 50 grader, siger Esther.
Fakta om målingerne i høet
Dette forsøg er den første test af Webstech-systemet i hø. Topdanmark ønskede at gennemføre testen, for at finde en sikker metode til at forebygge brande forårsaget af selvantændt hø.
- Hidtil højeste målte temperatur, 37 grader, blev målt ca. 14 dage efter, at høet kom i hus
- Temperatur-sensorerne yderst i høstakken svinger med døgnet – mellem ca. 14 og 24 grader
- De inderste sensorer sidder, hvor Laurens ikke selv ville kunne mærke efter. Derinde er temperaturen ret stabil – den ene føler viser lige over 32 grader.
- To af målerne viser en luftfugtighed (ikke vist på billedet) på omkring 80, de andre på 60-65. Det er relativt højt, men ser ikke ud til at påvirke temperaturen kritisk i år.
Vi ser frem til at konkludere endeligt på forsøget i de kommende måneder. I mellemtiden kan du se mere om Webstech her: