Ejendomsforsikring
- Sikrer alle jeres bygninger og fastmonterede anlæg
- Dækker både dårligt vejr og store ulykker
Med en ejendomsforsikring får I en solid dækning af virksomhedens bygninger, så I kan komme hurtigt videre, hvis der sker en skade. Forsikringen er fleksibel og tager udgangspunkt i jeres behov. I kan fx udvide dækningen med en all risk-bygningsforsikring, der dækker alt, som ikke er undtaget i forsikringsvilkårene.
Alle forsikringsselskaber stiller en række krav til, hvordan erhvervsdrivende skal sikre sig mod tyveri og indbrud. Sikrer I ikke jeres bygninger, inventar og varer efter disse krav, kan det betyde, at I selv skal dække nogle skader.
Når der sker en skade på virksomhedens bygninger, betyder det ofte, at inventar og varer også bliver beskadiget. Det er derfor vigtigt, at I har en forsikring, der også dækker jeres løsøre, hvis der sker en skade i forbindelse med brand, tyveri eller vandskade.