Erhvervsrejseforsikring og coronavirus

Siden er senest opdateret 9. november 2021. 


Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg skal rejse?

Vi opfordrer dig til at følge Udenrigsministeriets rejsevejledninger og sørge for at sætte dig ind i reglerne, der gælder for de lande, du skal igennem på din rejse. Vær opmærksom på, at der kan være udgifter, som erhvervsrejseforsikringen ikke dækker - fx hvis lokale myndigheder stiller krav om karantæne eller testning ved indrejse. 

> Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside


Hvordan dækker erhvervsrejseforsikringen i forbindelse med coronavirus?

Er jeg dækket, hvis jeg bliver syg med coronavirus på en erhvervsrejse?
Hvis du bliver testet positiv for coronavirus, dækker erhversrejseforsikringen på samme måde som ved enhver anden sygdom - fx udgifter til lægebehandling. 

Vi dækker ikke, hvis du var syg inden afrejse.
 

Dækker rejseforsikringen, hvis jeg ikke er færdigvaccineret før min rejse?
Vi anbefaler, at du altid følger anbefalingerne fra myndighederne. Vi dækker dog som normalt, hvis du kommer til skade eller bliver syg, uanset om du er færdigvaccineret eller ej.
 

Hvad gør jeg, hvis området bliver rødt pga. coronavirus, mens jeg er afsted?
Hvis området bliver rødt pga. coronavirus, mens du er afsted, kan du blive på rejsemålet og tage hjem som planlagt. Forsikringen vil dække dig som normalt, hvis du bliver syg.