Indbrud og tyveri
Mange af de indbrud og tyverier, virksomheder oplever, kan blive meget mindre - eller med en indsats helt undgås.
Mange af de indbrud og tyverier, virksomheder oplever, kan blive meget mindre - eller med en indsats helt undgås.
Her kan du se forskellige områder, hvor vi enten har meget konkrete råd, du kan handle på, eller hvor du bare skal være ekstra opmærksom.
Afhængigt af, hvad du arbejder med, kan der være krav i din forsikring til, hvordan du sikrer dig. Hvis du da vil have dækket eventuelle tab ...
Et AIA-anlæg (Automatisk Indbruds-Alarm-anlæg) er et elektronisk overvågningsanlæg, der kort fortalt består en centralenhed og et antal detektorer. Bliver et begyndende indbrud detekteret, sender centralenheden alarm til en døgnbemandet vagtcentral. På vagtcentralen behandles alarmen, og afhængig af hvilken aftale, der er indgået, ringes der til kunden, eller også sender man en vagt. Når kunde eller vagt når frem til forsikringsstedet, registrerer alarmcentralen tidspunktet for, hvornår alarmen tilbagestilles. Herefter kan eventuelle følgeskader begrænses.
Fra og med sikringsniveau 20 (se nedenfor) er der krav om AIA-anlæg med alarmoverførsel til en bemandet vagtcentral. Det er krav om maksimal udrykningstid ved alarm. Udrykningen kan foretages af et vagtfirma eller af sikrede selv.
AIA-anlæg skal projekteres i henhold til Forsikring & Pensions AIA-katalog, fane 30.
Ved alarm fylder en tågegenerator på sekunder et afgrænset område med uigennemsigtig tåge. Tågen vanskeliggør en indbrudstyvs orienteringsevne, hvorved indbrudsskaden begrænses, idet tyven ikke kan stjæle, hvad han ikke kan se.
Din container er ikke sikrere end det svageste led
Benyt lukkede stålcontainere, hvor godstykkelsen er mindst 1,5 mm låst med et forsikringsgodkendt låsesystem.
Brug sikringsbudgettet på det rigtige låsesystem, hvor alle dele af låseenheden er F&P registreret efter SSF 1051, Klasse 5.
Læs mere om Forebyg indbrud i containere
Der forsvinder værktøj fra byggepladser som aldrig før. På to år er udgiften til erstatninger for stjålet værktøj steget med 60 %. Derfor bør flere håndværkere investere i forebyggelse, der både kan forhindre tyverier og have en positiv effekt på forsikringsprisen.
Professionelt værktøj i god kvalitet er kommet i høj kurs hos tyveknægte, som i stigende grad har udset sig byggepladser som jagtmark ...
Som erhvervsdrivende bliver du fra alle forsikringsselskaber mødt med nogle krav til din sikring mod tyveri og indbrud. Hvis du vælger ikke at sikre dig tilstrækkeligt, vil du derfor selv skulle dække nogle skader.
Kravene til en virksomheds mekaniske sikring afhænger af, hvilket tyverisikringsniveau virksomheden skal overholde. I Sikringsniveau 10 til 30 er der kun krav til aflukningen og aflåsningen af døre, vinduer, porte og andre åbninger. Fra og med Sikringsniveau 40 stilles der krav til den mekaniske sikring af døre, vinduer, porte og andre åbninger. Fra og med Sikringsniveau 50 stilles der tillige krav til den mekaniske stabilitet af de anvendte bygningsdele.
Når der i et givent sikringsniveau stilles krav til mekaniske sikringsenheder som vinduer, døre, låse og gitre, skal sikringsenhederne være F&P-registrerede (Forsikring & Pension) i enten GUL, GRØN, BLÅ eller RØD klasse, hvor GUL er svagest og RØD er stærkest sikring.
For at give en ide om, hvilken indbrudsmodstand de forskellige farver yder, er her en kort forklaring til tidsintervallerne. Indbrudsmodstanden testes efter Standardtyvmetoden til hovedgruppe 1:
Forsikringsselskabernes brancheorganisation Forsikring og Pension (F&P) har lavet vare- og værdigruppeskemaer, som kan vise dig, hvilke sikringsniveauer der gælder for din virksomhed.
Sikringsniveauer
Afhængigt af hvilke værdier din virksomhed ligger inde med, er der forskellige krav fra forsikringsselskaberne, om sikkerhedsniveau I har. Det kan være krav til fx låse, alarmer og overvågning.
Få et overblik over, hvilke krav der er til pengeskabe, og hvordan du undgår de værste faldgruber.