Hvad betaler jeg for mine forsikringer?

Vi indeksregulerer prisen på dine forsikringer, når du første gang i et kalenderår skal betale for forsikringerne. Du kan først se den indeksregulerede pris i Mit Topdanmark, samme dag som du skal betale for forsikringen. Vi sender dig dog en opkrævning ca. tre uger før. I den kan du kan se prisen for det kommende år.

 

Hvordan beregner jeg selv 2024-prisen?

Vil du kende din nye pris, før den bliver indeksreguleret, kan du selv beregne den. Her skal du bruge sidste års pris og tilføje:

  • Indeksregulering på 3,6 %

  • Naturskadeafgift (stormafgift) på 40 kr., hvis det er en husforsikring eller indboforsikring. Hvis du har opdelt betalingen i mere end én årlig betaling, betaler du naturskadeafgiften, første gang du betaler i løbet af et kalenderår.
  • Bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber: 40 kr. om året pr. hus-, indbo-, bil- og MC-forsikring. Vi opkræver bidraget, første gang du betaler i løbet af et kalenderår.
  • Opkrævningsgebyr. Vi opkræver 3 kr. for en MobilePay-aftale, der gælder for alle dine forsikringer. Betaler du via Betalingsservice, og er du tilmeldt månedlig betaling, er opkrævningsgebyret 3 kr. pr. betaling*. Betaler du kvartårligt, halvårligt eller årligt, er gebyret 10 kr. pr. betaling. Får du en opkrævning med brev eller i e-Boks, koster det 50 kr. pr. opkrævning.

* Gælder kun for privatforsikringer, landbrugsforsikringer og køretøjsforsikringer. For alle andre forsikringer er gebyret 10 kr. pr. betaling via Betalingsservice uanset din betalingsfrekvens.

Fandt du ikke svaret?

Du er altid velkommen til at kontakte os.