Mit Topdanmark-prisen er lavere: Hvorfor?

Prisen i Mit Topdanmark er lavere, fordi den er uden visse gebyrer, afgifter, bidrag og evt. indeksregulering. Opkrævningen viser din samlede pris.

Naturskadeafgift

Alle med indbo- og husforsikringer betaler 40 kr. om året i naturskadeafgift (stormafgift) til det offentlige Naturskaderåd. Det går til statens dækning af skader i forbindelse med oversvømmelse m.m. – se mere om Naturskaderådet. Denne afgift opkræver vi på én gang, også hvis du har valgt at fordele din betaling over flere betalinger i årets løb. Vi opkræver naturskadeafgiften, første gang du betaler forsikringen i løbet af et kalenderår.

Opkrævningsgebyr 

Vi tager desuden et opkrævningsgebyr. 

  • Opkrævningsgebyr ved brug af MobilePay-aftale: 3 kr. pr. betaling
  • Opkrævningsgebyr ved brug af Betalingsservice: 3 kr. pr. betaling* ved månedlig betaling og 10 kr. pr. betaling ved kvartårlig, halvårlig og årlig betaling
  • Opkrævningsgebyr ved opkrævning pr. brev/i e-Boks: 50 kr. pr. betaling

Grunden til, at opkrævning pr. brev/i e-Boks er meget højere, er, at administrationsomkostningerne er meget større, når betalingerne skal opkræves separat pr. gang.

* Gælder kun for privatforsikringer, landbrugsforsikringer og køretøjsforsikringer. For alle andre forsikringer er gebyret 10 kr. pr. betaling via Betalingsservice uanset din betalingsfrekvens.

Bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber

Du betaler desuden et årligt bidrag på 40 kr. for hver af de følgende forsikringer: hus-, indbo-, bil- og motorcykelforsikring. Bidraget går til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, som sikrer forbrugere, hvis deres forsikringsselskab går konkurs. Vi opkræver bidraget, første gang du betaler i løbet af et kalenderår.

Indeksregulering

Vi indeksregulerer prisen på dine forsikringer, når du første gang i et kalenderår skal betale for forsikringerne. Du kan først se den indeksregulerede pris i Mit Topdanmark , samme dag som du skal betale for forsikringen. 

Vi indeksregulerer i takt med Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor. I 2024 indeksregulerer vi vores priser med 3,6  %.

Fandt du ikke svaret?

Du er altid velkommen til at kontakte os.