Du er altid velkommen til at kontakte os.
Hvordan bruger jeg min retshjælpsdækning?
Først skal du forsøge af få tvisten behandlet ved et klagenævn eller en offentlig myndighed, hvis det er muligt. De eventuelle udgifter hertil dækker forsikringen ikke.
Hvis det var forgæves eller ikke muligt, kan din advokat anmelde sagen til os.
Hvis der er tale om en sag i den forenklede proces, kan du selv anmeldelse sagen til os. Du kan også læse mere om retshjælpsforsikring hos brancheorganisationen for danske forsikrings- og pensionsselskaber, Forsikring og Pension.
Hvad er en sag i den forenklede proces?
Sager i den forenklede proces er civile retssager om højest 100.000 kr. Sager i den forenklede proces behandles efter nogle simplere regler end andre sager. Du kan selv føre din sag og dommeren vejleder dig. Du kan læse mere i denne brochure.
I sager, der behandles af boligretten, er grænsen dog 50.000 kr. Boligretten behandler fx sager mellem udlejer og lejer, samt visse sager om andelsboliger.
Hvordan anmelder min advokat sagen?
Din advokat kan anmelde sagen til os online her.
Advokaten skal i den forbindelse bl.a. bruge dit forsikringsnummer og en kopi af husstandens årsopgørelser fra forrige år. Du kan finde dit forsikringsnummer i Mit Topdanmark. Advokater er vant til at anmelde sager til os, så de ved, hvilke oplysninger de skal sende med derudover.
Hvordan anmelder jeg sagen?
Du kan anmelde en sag i den forenklede proces til os i Mit Topdanmark.
Når du anmelder sagen, skal du have de relevante dokumenter klar.
Det kan fx være:
- Husstandens årsopgørelser fra forrige år
- Kommunikation, breve, aftaler og andre bilag i sagen
- Fuldmagt til evt. repræsentanter
- Evt. stævning og/eller processkrifter med bilag
- Evt. afgørelser eller domme i sagen fra fx klagenævn, domstole mv.
- Øvrige bilag relevant for sagen
Vi kontakter dig, hvis vi har behov for yderligere oplysninger.