Leasingbil retur
Hvad dækker leasingbil retur, og hvad skal du gøre, når du afleverer din bil tilbage til leasingselskabet? Få alle svarene her.
Hvad dækker leasingbil retur, og hvad skal du gøre, når du afleverer din bil tilbage til leasingselskabet? Få alle svarene her.
Leasingbil retur dækker de samme skader som din kaskoforsikring. Det vil sige, at den fx dækker, hvis din leasingbil har flere mindre skader, når du afleverer den tilbage til leasingselskabet. Fordelen ved leasingbil retur er, at du kun betaler én selvrisiko uanset antallet af dækningsberettigede skader.
Leasingbil retur dækker skader op til 6.000 kr. uden moms pr. skade og op til 25.000 kr. uden moms i alt.
Selvrisikoen på leasingbil retur er 5.474 kr.
Når du har modtaget en afleveringsrapport fra leasingselskabet, skal du sende den til os på autoskade@topdanmark.dk. Så ringer vi dig op efterfølgende.
Hvis du ønsker at gøre brug af din leasingbil retur, skal du sende rapporten til os, så snart du får den fra leasingselskabet.
Nogle leasingselskaber vil bede dig om at vende tilbage med et skadenummer – fx inden for 24 timer. Du behøver dog kun et skadenummer, hvis der er skader på over 6.000 kr. I så fald anbefaler vi, at du ringer til os på 44 74 42 18.
Ved skader, der er dækket af leasingbil retur, overfører vi din erstatning direkte til din NemKonto. Du skal efterfølgende selv afregne med leasingselskabet.
Er en eller flere af skaderne større end 6.000 kr. uden moms – og dermed dækket af din kaskoforsikring – skal en af vores taksatorer ud at se dem. Når taksatoren har godkendt, afregner vi disse skader med leasingselskabet/reparatøren.