Når du får nyt job
Dit job kan være afgørende for dine forsikringer. Se herunder, hvad du skal være særligt opmærksom på.
Dit job kan være afgørende for dine forsikringer. Se herunder, hvad du skal være særligt opmærksom på.
Din jobtype kan have indflydelse på din ulykkesforsikring. Fx er der forskel på, om du arbejder på et kontor, på en høj tagryg eller er arbejdsløs. Derfor er det vigtigt, at du får opdateret din ulykkesforsikring, så den passer til dit nye job. Kontakt os og hør nærmere.
Prisen på din bilforsikring afhænger af, hvor mange kilometer du kører om året. Måske ligger dit nye job tættere på din bopæl end det gamle, måske det modsatte. Husk derfor at få bilforsikringen opdateret, så den svarer til det antal kilometer, du kører.
Fyringsrunder rammer de fleste virksomheder før eller siden, og selvom du måske har ret til dagpenge, kan der være langt op til, hvad du er vant til at tjene. Derfor vælger stadig flere at købe en lønsikring.
En lønsikring giver ekstra tryghed oveni dagpengene. Med vores lønsikring kan du bevare helt op til 90 % af din løn, hvis du bliver ufrivilligt arbejdsløs. På den måde slipper du for de økonomiske bekymringer og kan fokusere 100 % på at finde et nyt job.
Et nyt job betyder typisk også et kortere opsigelsesvarsel. Med vores jobskifteforsikring kan du tage dit opsigelsesvarsel med dig. På den måde bevarer du trygheden, når du skifter job.