Husk sikkerheden omkring gårdens siloer

Når du arbejder med siloer, er der risiko for fald eller indånding af støv og giftige gasser.

To gylletanke foran en bondegård

Undgå ulykker

Kort efter frokost vil gårdens elev lave et tjek af en fodersilo. Det vil ikke tage lang tid, bliver eleven enig med sig selv om, så han fortæller ikke kollegerne om opgaven, inden han kravler hurtigt op ad stigen. Derfor kommer det bag på de andre medarbejdere, da de pludselig hører et råb og kort efter ser eleven styrte mod jorden.  

 

Ovenstående er et tænkt eksempel. Men ulykker som disse kan ske, når du arbejder på eller omkring siloer.  

 

Få tip kan øge sikkerheden

Det er derfor vigtigt, at du servicerer siloerne og sørger for grundige sikkerhedsprocedurer samt god oplæring i disse til alle medarbejdere – især elever og uerfarent mandskab.  

 

Husk når du arbejder med siloer:  

  • Lav en risikovurdering og planlæg arbejdet efter vurderingen. Husk at instruere medarbejdere i dette.  

  • Brug altid faldsikring, hvis der arbejdes på siloen 

  • Hvis du arbejder inde i siloen, skal der altid være en kollega i nærheden, som kan tilkalde hjælp ved behov 

  • Brug åndedrætsværn, når der er risiko for giftige gasser eller støv 

 

Sikring omkring siloen

Derudover er det vigtigt, at sikkerheden omkring siloen er i orden. Altså at slid og skader bliver holdt øje med, og at siloen bliver vedligeholdt. Eksempelvis skal frostskader på fundamentet eller et bøjet siloben straks udbedres, da det giver risiko for sammenstyrtning.  

 

Øg sikkerheden omkring siloen: 

  • Brug truckværn eller lignende ved hjørner, der er i særlig risiko for at blive påkørt 

  • Undgå at udlufte fra flere siloer i samme rør - du risikerer overtryk og silosprængninger 

  • Efterse siloerne jævnligt 

  • Spørg altid fagfolk til råds, inden du reparerer på en silo 

 

Er du korrekt forsikret? 

Få hjælp af din assurandør eller kontakt Topdanmark Landbrug direkte på telefon 44 74 71 12 eller pr. mail på  landbrug@topdanmark.dk.