Lad sprøjtemidlerne blive i tanken
Det kan både blive dyrt og meget forurenende, hvis sprøjtemidler løber ud i naturen.
Det kan både blive dyrt og meget forurenende, hvis sprøjtemidler løber ud i naturen.
Hvert år oplever vi skader, hvor store mængder sprøjtemidler løber ud i naturen - fx på grund af at traktor og beholder er væltet. Sådan en skade kan løbe helt op i 1. mio. kr.
Derfor er det en god idé at tage nogle få forholdsregler, når sprøjtemidlerne skal transporteres. Og er uheldet ude, er det vigtigt at have den rette ansvarsdækning.
De gode råd omkring håndtering af sprøjtemidlerne handler især om, at man altid kører efter forholdene, og at man sørger for, at udstyret er i orden, inden man tænder traktoren og kører ud på veje og marker.
Blandt andet skal man huske at låse trækbommen, når man kører på vejen.
Pas på de dybe furer – især når du vender på marken
Husk at låse trækbommen ved vejkørsel
Vær opmærksom på køretøjets høje tyngdepunkt
Sørg for, at lys og advarselstrekant er i orden
Få hjælp af din assurandør eller kontakt Topdanmark Landbrug direkte på telefon 44 74 71 12 eller pr. mail på landbrug@topdanmark.dk.