Gør gården klar til nysgerrige børn

En gård er for mange mennesker et spændende udflugtsmål. Det er en god idé at kigge sikkerheden grundigt efter for at undgå ulykker.

Glad pige holder en lille kalv i armene

Sikkert besøg på gården

Et landbrug er en arbejdsplads og ikke en legeplads. Men det kan være svært at forklare nysgerrige besøgende på gården, der ser halmballer, gylletanke og maskiner som spændende legetøj.  

For at minimere risikoen for ulykker kan du forsøge at vurdere, hvor man skal være ekstra påpasselig. På den måde kan du lettere vurdere, hvor der for eksempel skal skærmes af eller låses porte.  

Også dyrene skal være i forsvarlig afstand til de besøgende. En ko vogter nøje over sin kalv, og det kan have slemme konsekvenser, hvis en gæst kommer for tæt på.   

 

Fem gode råd - undgå, at gæsterne kommer til skade 

  • Gå en runde på gården med et barns øjne og kig eksempelvis efter store halmstakke, som børn gerne vil lege på 
  • Det er spændende at sidde på en ATV eller at komme op at sidde i landbrugsmaskinen – husk derfor at fjerne alle nøgler fra førerhuset 
  • Luk og lås døre ind til rum og bygninger, hvor det kan være farligt at gå ind uden opsyn – fx kemikalierum, teknikrum, værksted og lign. 
  • Husk at orientere grundigt om sikkerheden på gården - også om, hvordan gæsterne skal forholde sig til dyr og dyreunger 
  • Beholdere og brønde bør være lukkede og afdækkede, så børn ikke falder ned i dem 

 

Er du rigtigt forsikret? 

Tjek dine forsikringer på Mit Topdanmark

Du kan også få hjælp af din assurandør eller kontakte Topdanmark Landbrug direkte på telefon 44 74 71 12 eller pr. mail på  landbrug@topdanmark.dk.