Vær opmærksom, når du bruger højtryksrenser

Højtryksrensere kan give både små og store skader, hvis du ikke er opmærksom og har taget dine forholdsregler.

Højtryksrenser

Et kraftfuldt værktøj

Højtryksrenseren er et effektivt værktøj, når eksempelvis traktoren eller siloen skal rengøres.  

Den er dog samtidig også et værktøj, der er krævende at betjene og som kan give både store og små skader, hvis du ikke er opmærksom. Blandt andet kan du få småpartikler og støv i øjnene, og så kan værktøjet være så kraftfuldt, at du vælter og kommer til skade.   

 

Gode råd før og under arbejdet med højtryksrenser: 

  • Sørg for at gulve og overflader er rene, så du ikke glider i eksempelvis løse blade, der bliver våde af vandet fra højtryksrenseren 

  • God ventilation er vigtig. Arbejd gerne udenfor, hvis det er muligt.  

  • Højtryksrenseren giver vibrationer og tilbageslag, der kan belaste skuldre og arme. Sørg derfor for at holde en god arbejdsstilling, hvor armene holdes ind til kroppen og derved støttes.

  • Hold små pauser - når du eksempelvis går fra en sti til en anden. Og husk at skifte stilling med både fingre, hænder, arme og krop ind i mellem.

  • Brug høre-, øjen- og åndedrætsværn. Der er nemlig sundhedsskadelige og/eller lokalirriterende partikler i luften, når du højtryksrenser. 

  • Åndedrætsværn skal have en godkendt filtertype 

 

Er du rigtigt forsikret? 

Tjek dine forsikringer på Mit Topdanmark

Du kan også få hjælp af din assurandør eller kontakte Topdanmark Landbrug direkte på telefon 44 74 71 12 eller pr. mail på landbrug@topdanmark.dk.