Er du sikret mod lynnedslag?
Sådan sikrer du dig mod store skader på bygninger.
Sådan sikrer du dig mod store skader på bygninger.
Man ved aldrig, hvor eller hvornår et lyn slår ned – men når det gør, kan det medføre store skader. Med lynsikring kan du undgå, at lynet slår ned i dine bygninger og ødelægger el-installationerne.
De fleste moderne landbrug er styret af elektroniske installationer. Hvis et lyn slår ned i en bygning, kan disse installationer kortslutte. I disse tilfælde vil der være en kortere eller længere periode med pause i driften, hvilket kan have konsekvenser for økonomien og for den videre drift.
Hvis du vil sikre dine bygninger mod store skader som følge af lynnedslag, anbefaler vi, at du får monteret lynsikring i din el-tavle. Lynsikring – eller transientbeskyttelse – fungerer ved, at det store spændingsudsving efter et lyn bliver ledt ned i jorden i stedet for i bygninger eller installationer. På den måde bliver alarmer, maskiner og andre installationer ikke afbrudt. Lynsikringen kan udføres af din autoriserede el-installatør. Det er vigtigt, at alle indgange til både el, telefon og internet bliver beskyttet mod eventuelle lynnedslag.
Med vores landbrugsforsikring er du dækket mod en rækker skader – og også skader som følge af lynnedslag. Du kan få landbrugsforsikringen tilpasset dine behov, så du altid er dækket korrekt.
Læs mere om vores landbrugsforsikring
Er du allerede kunde hos os, kan du tjekke alle dine forsikringer på Mit Topdanmark. Du kan også få hjælp af din assurandør eller kontakte Topdanmark Landbrug direkte på telefon 44 74 71 12 eller pr. mail på landbrug@topdanmark.dk.