Pas på den tunge sne på taget

Når der kommer rigtig meget sne fra oven, øges risikoen for snetryk og alvorlige skader på dine driftsbygninger.

Mand skovler sne fra taget

Sne er flot - men kan være farlig

Tøsne og tykke lag sne, der har ligget længe og ophobet væske, kan veje flere hundrede kilo pr. kvadratmeter. Når sneen ligger tungt på bygningernes tage, kan der komme skader på både konstruktionen og inventar. Alt for ofte sætter disse skader dog også mennesker og dyr i fare.  

 

Gammel sne er tungere end ny 

Husk, at gammel og våd sne er langt tungere og presser tagkonstruktionen mere end nyfalden sne. Og derudover kan sneen også fyge ind under taget og give vandskader.   

Det er derfor vigtigt at få fjernet sneen, umiddelbart efter den har lagt sig på tagene.  

 

Læs en historie om, hvor galt det kan gå

 

Ryd oppefra og ned 

Sne skal helst ryddes fra jorden og på en måde, så man ikke forårsager skader på taget undervejs i rydningen. Ryd oppefra og ned, så der ikke opstår render, hvor sneen kan glide ned og give skader og sørg for at der ikke opholder sig mennesker og dyr umiddelbart under taget, når der ryddes. 

 

Hvis du ikke er tryg ved at rydde taget selv, så brug en professionel.  

 

Er du i tvivl om, hvordan du er forsikret i tilfælde af frostskader? 

Tjek dine forsikringer på Mit Topdanmark. Du kan også få hjælp af din assurandør eller kontakte Topdanmark Landbrug direkte på telefon 44 74 71 12 eller pr. mail på landbrug@topdanmark.dk