Loven omtaler både ”erstatning” og ”godtgørelse”. Størrelsen på både erstatning og godtgørelse afhænger af mange forhold, herunder hvor stor skaden er, og hvilke konsekvenser den har haft.
Erstatning er skattepligtig. Godtgørelse er skattefri.
Hvis skaden er sket under arbejde, er der nogle af følgende poster, som kan bortfalde, da de vil være dækket af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring i stedet for ansvarsforsikringen.
Det drejer sig om:
- Helbredelsesudgifter og andet tab
- Varigt mén
- Tab af erhvervsevne
Der kan efter EAL § 1 og § 1 a ydes erstatning for rimelige udgifter som følge af personskaden. Typiske udgifter kan være udgifter til:
- Medicin
- Fysioterapi
- Kiropraktor
- Transport
- Specialsyet fodtøj m.m.
Udgifterne kan erstattes frem til sagens afslutning eller fastsættelse af det varige men.
Erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab er skattefri.
Der kan efter EAL § 2 ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis personskaden har betydet, at man ikke modtager hele sin normale løn i en periode.
Erstatningen ophører, når man igen kan arbejde i ca. samme omfang som før skaden, eller når der fastsættes et erhvervsevnetab.
Lønmodtagere
For lønmodtagere er erstatningen forskellen mellem den forventede indkomst, hvis skaden ikke var sket, og den indkomst, som man har haft i sygeperioden.
Den forventede indkomst beregnes som:
- Almindelig lønindkomst inklusiv ATP-tillæg (men ikke arbejdsgivers ATP-bidrag)
- Egentlige løntillæg
- Overarbejdstillæg
- Søgne-/helligdagsbetaling
- Feriepenge/særlig feriegodtgørelse
- Arbejdsgivers pensionsbidrag
Indkomsten i sygeperioden kan være:
- Sygeløn
- Sygedagpenge
- Revalideringsydelse eller andre offentlige ydelser
- Fradrag for løbende ydelser fra en arbejdsskadeforsikring
Selvstændige
Ved beregning af erstatning til selvstændigt erhvervsdrivende lægges der vægt på, om omsætningen og det primære driftsresultat er påvirket af personskaden, herunder om der er afholdt ekstraudgifter til fx vikar.
Der skal betales skat af erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste.
Efter EAL § 3 ydes der godtgørelse for svie og smerte for hver dag, man har været syg som følge af personskaden. Man betragtes som syg, når man er sygemeldt, fuldstændig uarbejdsdygtig og får lægelig behandling.
Godtgørelse for svie og smerte slutter, når:
- Arbejdet genoptages
- Behandlingen afsluttes
- Der fastsættes et varigt mén
Godtgørelsen er en fast takst, der bliver fastsat af Justitsministeriet, og der er fastsat et maksimum for godtgørelsens størrelse.
Godtgørelse for svie og smerte er skattefri.
Der kan efter EAL § 4 ydes godtgørelse for varigt mén for de varige gener, som personskaden har medført.
Ved beregningen af godtgørelse for varigt mén anvendes en fast takst pr. méngrad. Taksten fastsætter Justitsministeriet.
Er mengraden under 5 %, ydes der ikke erstatning jf. EAL § 4.
Hvis man er ældre end 39 år på det tidspunkt, hvor man kommer til skade, bliver godtgørelsen nedsat i henhold til EAL § 4, stk 2.
Godtgørelse for varigt mén er skattefri.
Mentabellen kan findes på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside
Hvis personskade har medført en varig nedsættelse af arbejdsevnen og dermed et fremtidigt indkomsttab, kan der efter EAL § 5 - 9 ydes erstatning for erhvervsevnetab.
Erstatningen fastsættes på grundlag af skadelidtes årsløn på skadetidspunktet.
Sådan beregnes erstatningen
Årslønnen ganges med 10 og herefter med erhvervsevnetabsprocenten. Der ydes ikke erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15 %.
Der er fastsat et maksimum for erstatningens størrelse.
Børn under 15 år
For børn under 15 år fastsættes erstatningen som méngraden ganget med 10 og derefter ganget med en normalårsløn.
Normalårslønnen er et kapitalbeløb, der fastsættes hvert år af Justitsministeriet, og som anvendes til beregning af erstatning for erhvervsevnetab til børn under 15 år.
Erhvervsevnetabsprocenten
Procenten fastsættes ud fra en prognose over skadelidtes fremtidige arbejdsindkomst. Der tages hensyn til resultatet af en eventuel omskoling, revalidering eller lignende.
Arbejdsløse vil kunne få erstatning, hvis det er sandsynligt, at de var kommet i arbejde, hvis personskaden ikke var sket.
Folkepensionister uden tilknytning til arbejdsmarkedet kan ikke få erstatning for erhvervsevnetab.
Afhængigt af omstændighederne kan efterlønsmodtagere, førtidspensionister og hjemmearbejdende være berettigede til erstatning for erhvervsevnetab.
Årslønnen
Årslønnen fastsættes normalt på baggrund af lønindkomsten i de sidste 12 måneder før personskaden. I særlige tilfælde fastsættes årslønnen skønsmæssigt.
Unge:
Hvis der endnu ikke er valgt uddannelsesretning, og det ikke er muligt at foretage en vurdering af de fremtidige erhvervsmuligheder, tages der udgangspunkt i en normalårsløn.
Studerende:
Hvis der er valgt en uddannelse, vil lønnen for en nyuddannet være retningsgivende.
Selvstændige erhvervsdrivende:
Årslønnen fastsættes på baggrund af det primære driftsresultat i virksomheden de seneste år før personskaden.
Arbejdsløse:
Årslønnen fastsættes til den løn, de kunne have tjent ved sædvanlig beskæftigelse, hvis det er sandsynligt, at de var kommet i arbejde.
Hjemmearbejdende og for førtidspensionister uden arbejde:
Årslønnen fastsættes til værdien af det arbejde, som den pågældende udførte i hjemmet.
Førtidspensionister og efterlønsmodtagere:
Hvis pension/efterløn suppleres med lønnet arbejde, fastsættes årslønnen til denne indkomst.
Hvis skadelidte er ældre end 29 år på skadetidspunktet, vil erstatningen blive nedsat i henhold til EAL § 9.
Erstatning for tab af erhvervsevne er skattefri.
Hvis skadelidte dør som følge af skaden, får afdødes ægtefælle eller samlever efter EAL § 14 a et overgangsbeløb. Overgangsbeløbet dækker de udgifter, der er forbundet med dødsfaldet, eksempelvis til begravelse, flytning og boskifte. Udbetaling af overgangsbeløbet sker uafhængigt af en eventuel erstatning for forsørgertab.
Hvis der udbetales overgangsbeløb, kan den pågældende ikke også få erstatning for begravelsesudgifter (EAL § 12).
Hvis en anden end ægtefællen eller samleveren har betalt rimelige begravelsesudgifter, kan den pågældende få erstatning for disse udgifter. Der kan ydes erstatning for udgifter til bedemand, blomster, bespisning af følget, dødsannoncer og lignende. Der ydes ikke erstatning for udgifter til vedligeholdelse af gravstedet.
Overgangsbeløbet og erstatning for begravelsesudgifter er skattefri.
Erstatning for forsørgertab til en efterlevende ægtefælle eller samlever udgør efter EAL 30 % af afdødes årsløn ganget med 10.
Erstatningen nedsættes i henhold til § 13, hvis afdøde var fyldt 29 år på skadetidspunktet.
Erstatning for forsørgertab er skattefri.
Erstatningen til børn beregnes efter EAL § 14 som summen af de månedlige bidrag, som afdøde kunne være pålagt efter lov om børns forsørgelse.
Staten fastsætter hvert år et fast månedligt bidrag - normalbidraget. Dette bidrag kan dog forhøjes afhængig af afdødes indkomstforhold og antallet af forsørgede børn.
Erstatningen beregnes fra måneden efter dødsfaldet og frem til og med den måned, hvor barnet fylder 18 år. Erstatning kan i særlige tilfælde ydes frem til barnets fyldte 24. år, hvis barnet var under uddannelse.
Erstatning for forsørgertab er skattefri og indsættes i et forvaltningsinstitut, hvis barnet er under 18 år.
Under sagens behandling kan man efter EAL § 10 kræve, at sagen bliver forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på en vejledende udtalelse om méngrad og erhvervsevnetab.
Der ydes efter EAL § 16 renter fra én måned efter, at vi modtog de oplysninger, der gjorde det muligt at beregne den enkelte erstatningspost. Renterne udbetales sammen med erstatningen.
Der skal betales skat af renterne.